Romantiske Verona.
Verona ligger ikke langt fra Gardasøen i Italien. I Verona bor cirka 250.000 og byen er beliggende i regionen Veneto. Floden Adige løber igennem den smukke ikoniske middelalder by. Det ser man tydeligt når man slentrer rundt i byen, og skal passere de romantiske stemningsfyldte broer med vidunderlig udsigt. Byen har mange levn fra romerriget, og man mener at byen er en af de mest elegante og bevarede byer i Italien.
Verona ligger på grænsen mellem nord og syd Italien. Man kan flyve hertil og lande i enten Milano eller Bologna. Der er i skrivende stund fly fra både Billund og KBH. Fra de to byer er der kun 1 times kørsel op til Verona, Gardasøen eller Comosøen. Vil man køre fra den dansk-tyske grænse skal man regne med 15 timer i bil.
Oplevelser
William Shakespeare
Romeo og Julies triste kærlighedshistorie af Shakespeare kommer fra Verona. Man kan besøge Juliettas balkon i Verona, men da historien er opdigtet er balkonen også blot en kulisse, og altså ikke ægte. Men alligevel strømmer turister til museet ”Casa di Giulia”for at tage billeder og røre ved statuen. Rører man ved statuens højre bryst får man held i kærlighed. Trykker man dens højre hånd bliver man rig. Reglen siger at man ikke kan gøre begge dele!
Opera
Arena di Verona kan man ikke undgå at se når man kommer ind til centrum. En stor flot plads i byens centrum, med et klassisk springvand, lidt grønt og massevis af hyggelige cafeer og restauranter. Arenaen er smuk og altså genstand for verdens største operateater, og her er plads til 22.000 gæster. Første koncert var i 1913 af Giuseppe Verdi, og man fandt ud af at akustikken var fremragende og helt perfekt til musik. Her er operakoncerter hver sommer. I romertiden blev arenaen bl.a. brugt til gladiatorkampe og afbrændinger af kristne. Senere til tyrefægtning og andre former for opvisninger.
Slottet Castelvecchio
Denne flotte middelalder borg ligger smukt ved floden Adige. Slottet stammer fra 1354, hvor den blev bygget af en tyran der hed Can Grande II della scala. Han ville have stedet som et tilflugtssted, hvis der opstod tumult blandt folket, men det blev aldrig nødvendigt. Han blev i stedet senere dræbt af sin egen bror. Byen valgte derefter at bruge slottet som både fængsel og et militærakademi. Den dag idag er der museum, og man kan opleve byens kunst fra tiden 1300-1700 tallet.
Shopping
Man kan ikke tage til Italien uden at kigge i butikker efter mode. I byen er der gode muligheder for shopping. Via gaden Mazzini ( fra piazza Bra til Piazza delle erbe ) og Corso Sant´Anastasia . Her finder man alle kendte tøjmærker, samt sko og accessories. Prisniveauet er en smule billigere end hjemme i Danmark.
One thought on “Verona Italien”