Smukke Budapest

Billig ferie i skønne Budapest.

Budapest er hovedstad i Ungarn og med cirka 1,8 millioner indbyggere, er den på størrelse med København. Byens navn er faktisk sammensat af de to byer, Buda og Pest. Floden Donau løber i mellem de to byer. Byen er fantastisk smuk, men dens mange dekorative bygninger og pladser med fuldkommen storslået arkitektur, i både gotik, barok og jugendstil.

Udsigt over Buda og Pest ved Donau
Matthias Kirken

På den ene side af floden i Buda, ligger slottet og Matthias kirken med fremragende udsigt over Pest siden. Fra Buda siden kan man se over til Pest, hvor det store flotte og spektakulære parlament er placeret ud til Donau floden. De fleste seværdigheder kan man gå rundt til, og det er rart for der er mange flotte gader og bygninger at se på undervejs.

Valutaen i Ungarn hedder Ungarske forint, og for 100 danske kroner får du ca. 4.640 ungarske forint. Her tales ungarsk som hovedsprog, men de fleste taler og forstår  også engelsk.

Transport og overnatning

Budapest er nem at komme til. Der er fly fra KBH eller Billund, eller man kan også vælge selv at køre. Med fly tager det ca 1 ½ time. Kører man i bil fra Padborg, tager det ca.13 timer og der er ca.1350 km. Vi rejste med fly med Ryan Air fra Billund, hvilket var ret billigt. Generelt er prisniveauet i Budapest, meget lavere end i Danmark. 

En af grundende til at denne storby er blevet så populær, er at man kan holde en virkelig dejlig, kulturel og billig ferie her. En middag for to inkl. drikkevarer kostede 150 – 200 kr. En stor drink på en bar kostede 25 kr. 

Vores hyggelige lejlighed
ikke meget trafik

Vi havde booket en lejlighed i Budapest via Airbnb. Det var utroligt centralt, og samtidigt ret billigt. Vi betalte 1.700 kr. For 5 overnatninger og vi kunne gå rundt til alting. Se på kortet hvor vi boede (Jokai tér 10) og hvor mange seværdigheder vi havde tæt på. Vi boede på Pest siden, men kunne hurtigt komme over en af broerne til Buda. Hvis man ikke orker at gå er metro systemet nemt og overskueligt, der er 4 linjer. Hvis du skal bruge mere info om offentlig transport så kig her.

Del hvis du har lyst!

One thought on “Smukke Budapest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *