New Zealand på 3 uger.
På min sidste del af min store udlandsrejse, valgte jeg at tage 3 uger til New Zealand på helt egen hånd. Det var i August måned, så deres ”vinter” var ved at være overstået og foråret på vej.
Selvom New Zealand ligger tæt på Australien, er det et komplet andet land. Jeg husker at jeg troede det ville være meget som Australien, men det var det overhovedet ikke, men kulturen og mentaliteten minder lidt om hjemme i Danmark. Natur scenerierne var fuldkommen magiske. Det er en rå og vanvittig smuk natur, og der er SÅ meget at opleve.
I mine 3 uger lejede jeg en stor flyder til at køre rundt i. Jeg havde ikke mødt nogen som jeg kunne følges med undervejs, så det var igen HELT alene. Jeg fløj til Wellington og tog efter et par dage båden til Picton på sydøen, hvor jeg lejede en bil. Jeg endte med at køre ca. 3.000 km i New Zealand på kryds og tværs af hele sydøen.
Det var en FANTASTISK rejse, det eneste der ærgrer en smule når man er sådanne nogle vidunderlige steder i verden er, at man ikke har nogen at dele den storslåede oplevelse med i det øjeblik man står der.
Her en liste over de steder jeg besøgte i New Zealand:
- Wellington
- Kaikoura
- Hanner Springs
- Westport
- Franz Josef/Fox Glacier
- Mt. Cook
- Wanaka
- Queenstown
- Milford Sound
- Te Anau
- Dunedin
- Lake Tekapo
- Omarama
- Christchurch