Ayers Rock, Kings Canyon & The Olgas.
Vi diskuterede hvad vi nu skulle gøre, og hvor vi skulle rejse hen fra Adelaide. Vi besluttede at tage The Ghan hele vejen op til Alice Springs og så købe en rundrejse når vi kom derop.
The Ghan er navnet på det tog der kører hele strækningen fra Adelaide i syd til Darwin i nord, en tur på næsten 3.000 km og som varer 53 timer. Gennemsnitslængden på toget er hele imponerende 733 meter, og det kører med mellem 16-38 vogne en gang om ugen, undtagen december og januar. Toget er kendt som en af Australiens helt store turistattraktioner, fordi man kører igennem det forunderlige land, med den forrygende smukke og afvekslende natur. Toget har kørt siden 1878, hvor det dengang hed Afghan Express.
Navnet ” The Ghan”
Navnet kom sig af de “kamel ryttere” som engang hjalp med at udforske området og som sørgede for transport af post, vigtige varer og vand på kamelryg. I årene fra 1870 til 1920 kom der ca. 20.000 kameler og deres ejere/ryttere fra Indien og Afghanistan til Australske havne, for at lave transportruter i det indre Australien, da både heste og bøfler døde af mangel på vand i den hede australske ørken. Først i 1929 blev banen færdig op til Alice Springs, og man måtte tage resten af rejsen til Darwin på kamelryg. Det lykkedes i 2004 at få færdiggjort skinnerne hele vejen til Darwin.
Fredag den 11. februar tog vi toget fra Adelaide mod Ayers Rock ved Alice Spring. Turen på de 18 timer, var helt vild fantastisk flot. Vi havde valgt at spare på pengene, og havde blot booket en almindelig siddeplads uden nogen større komfort. Først var landskabet ud af Adelaide grønne marker og afgrøder med masser af beplantning. Så blev det mere bush agtigt, og man kunne se kænguruer hoppe rundt engang imellem. Så blev det til ørken og månelandskaber, et godt stykke inde i Flinders range, tittede små bjerge frem og solen gav de flotteste farver ude i horisonten. Det lignede en filmkulisse fra en cowboyfilm når man kiggede ud af vinduerne. Ind imellem kom en kænguru hoppende helt alene på den store slette, hvor det eneste man kunne se var en kaktus eller en enkelt busk.
Ankomst til “The red centre”
Om natten kunne vi se the “Southern Cross”, altså Sydkorset, som er et stjernebillede, og hvor de 5 stjerner er repræsenteret på både Australiens, New Zealands, Brasiliens, Papua Ny Guineas, og Samoas flag. Stjernebilledet kan ses på den sydlige stjernehimmel, 60 grader på sydlig bredde, og den lange akse i korset viser vejen mod himlens sydpol.
Vi ankom næste dag ved middagstid til Alice Springs. Vi mødte vores nye rejsegruppe og begav os afsted mod Ayers Rock. Der var kun 400 km til Ayers Rock, hvilket er meget lidt på de kanter, så vi ville først være fremme sidst på eftermiddagen.
Vi ankom til en lejrplads i den Nationalpark, hvor Ayers Rock ligger, og hvor vi skulle bo de første to nætter, det var 30 km fra selve klippen, men vi kunne sagtens se den fra hvor vi befandt os. Vi havde fået udleveret et swag hver, som var en slags sovepose bare af meget kraftigere stof, som både kunne holde slanger, edderkopper og regnvejr ude, hvis man brugte den rigtig. Vi sov hele gruppen sammen i en rundkreds ude i det fri med vores swags. Temperaturen i området omkring Ayers Rock bliver ekstrem høj om dagen og ret kold om natten, helt ned til 10 grader.
Vandring til Ayers Rock
Vi blev vækket kl. 4.00 næste morgen, for vi skulle nå at pakke ned og se solopgangen over Ayers Rock, som siges at skulle være helt fantastisk. Det var den også, og efter en utrolig smuk solopgang var det tid at vandre rundt om den. Vi var igennem flere timers vandren i 45 graders varme, og en kvart millioner fluer sværmede rundt om vores hoveder hele tiden, hvilket var ret frustrerende. Vi var kommet på et skidt tidspunkt på året, hvor det er aller varmest, derfor tiltrækkes fluerne af svedige mennesker, på grund af de høje temperaturer og det tørre klima.
En kæmpe klippe
Ayers Rock ligger i den subtropiske zone i Northern Territory, de varmeste måneder er januar og februar, og den koldeste måned er juli, hvor der er behagelige 20 grader. Det regner meget sjældent, og derfor er det et tørt og bart ørkenlandskab man ser overalt. Ayers Rock er en kæmpe stor klippe, placeret af naturen lige midt på det australske kontinent. Klippen består af en rødbrun sandsten der hedder arkose. Den er 2,5 km lang og 1,5 km bred, og 300 meter på det højeste punkt, så det er virkelig en stor klippe. Man mener at den er omkring 600 millioner år gammel, og at den har stor religiøs betydning for de indfødte aboriginals. Sammen med “The Olgas” hører Ayers Rock til Nationalparken Uluru, der siden 1985 har været ejet af aboriginere men administreret af den australske regering.
Solopgang 
Fælles udsigtspause 
Solnedgang
Navnet ” Ayers Rock”
Navnet Uluru er blot et lokalt familienavn, og har derfor ikke nogen bestemt betydning, men det blev officielt kendt i 1993. Klippen har været hellig for aboriginere i årtusinder, men den blev først kendt af resten af verdenen i 1872, da europæerne opdagede den, og man valgte at opkalde den efter Sydaustraliens chefsekretær Henry Ayers. Klippen er egentlig grå for det meste, men på grund af store mængder jern kan den se rød ud, og især ved solopgang og solnedgang skifter den farve til rød og orange på grund af lyset. Man mener at aboriginerne er vandret til Australien fra Papua ny guinea for ca 40.000 år siden, og at der var omkring 500 forskellige lokalgrupper, dog med de samme fællestræk; de levede alle som samlere og jægere.
Drømmetiden
For aboriginerne repræsenterer Uluru “drømmetiden” som er essensen af deres fortid og fortællinger om deres samfund, kultur, traditioner og spiritualitet. På klippen, indeni og udenpå, i revner og sprækker, kan man stadig se væg -og hulemalerier der fortæller om fortidens historie og forfædre. I dag udføres der stadig ritualer ved klippen, da den fortsat anses som værende yderst hellig, særligt for de lokale Anangu aboriginals, der mener klippen har stor magt og er jordens moders hjem, og endda universets centrum. Hulemalerierne fra fortiden betragtes som store kulturskatte, og Anangu folket fortsætter i dag stadig med at lave disse beundringsværdige vægmalerier.
The Olgas
Næste morgen var det op kl. halv fem og af sted til “The Olgas”. The Olgas også kaldet “Kata Tjuta” ligger kun 35 km vest for Ayers Rock. De består af i alt 36 klippeformationer, hvoraf den højeste “Mount Olga” skyder hele 546 meter over jordens overflade. Man mener de stammer fra samme tid om Uluru, og området er lige så flot og fascinerende at besøge som Uluru. Klipperne er en del af det der hedder “the red centre” og man kan bruge en hel dag her på at vandre og se på de smukkeste udsigter.
Hård vandring i 45 grader 
Ligesom ved Uluru skifter klipperne også her farve alt efter, hvornår på dagen man ser på dem, igen er det solopgang og solnedgang der giver de flotteste farver. Kata Tjuta betyder “mange hoveder” og stedet er helligt for de anangu folk som er aboriginere, og som kom til stedet for ca. 22.000 år siden, anangu betyder “de der passer på landet”. Nationalparken er på Unescos verdensarvsliste på grund af sine naturlige og kulturelle værdier. Det var en benhård dag med en masse vandren og klatren i 45 graders varme, og det endte med at jeg sidst på dagen fik et hedeslag, så jeg om aftenen måtte gå i seng inden aftensmad.
Kings Canyon
Næste morgen havde jeg det lidt bedre, og jeg tog den lidt med ro, for der var endnu en lang vandretur på programmet. Vi skulle besøge Kings Canyon, som er en kløft beliggende i Watarrka National park 330 km fra Uluru. Geologer anslår at kløften er ca 400 mio år gammel. Parken har været hjemsted for Luritja aboriginerne i mere end 20.000 år, og området omkring kløften er hellig for dem. De lokale forsøger at holde turisterne på afstand, og beder dem holde sig til de afmærkede stier.
Opdagelsesrejsende
I 1872 ankom den opdagelsesrejsende Ernest Giles til området, efter han var blevet bedt om at lede en ekspedition der skulle undersøge det centrale Australien. Da han fandt stedet opkaldte han det efter sin ven Fielder King, og derved fik det sine navne “Kings Creek” og “Kings Canyon”. Kløften er 300 meter dyb og nede i bunden er der vandhuller, som sikrer en meget smuk og frodig vegetation, som giver en magisk stemning. Vi skulle vandre ruten “Rim Walk” som tog os med op på toppen af kløften, så vi kunne få det spektakulære panorama view over hele Kings Canyon. Det stejleste punkt på vejen op hedder “Heart Attack Hill” fordi det virkelig er hårdt at gå op her i 45 graders varme. Der er også andre ruter som er kortere, og som ikke går helt op til toppen.
We did it 
Badetid 
Edens have 
Da vi kom helt til tops kunne vi lægge os ned, og snige os kravlende helt hen til kanten for at se ned til bunden. Det var virkelig hårdt at gå de knap 500 trin op på toppen i den stegende hede. Vi gik til “Edens have” som var et smukt vandhul i frodige omgivelser med høje klipper omkring. Her kunne vi få lov at bade, hvilket var meget tiltrængt og vi fik noget at drikke og spise, inden turen gik mod bussen og turen til Alice Springs som var vores næste stop.
Få en følelse af den fantastiske og forunderlige stemning ved Ayers Rock i videoen fra Lonely Planet her.
One thought on “Ayers Rock, Kings Canyon & The Olgas”