Milano Romantik og Kultur

Romantik og Kultur.

Milano er en fantastisk by. Italien er jo i sig selv formidabel, med de middelalderagtige byer, lækre mad, sport og kultur i rigelig mængder. Milano som ligger i Norditalien og hører til i regionen Lombardiet, er på størrelse med København, der er ca. 1,3 mio indbyggere. Milano er især kendt for mode og shopping og ikke mindst deres ikoniske fodbold klubber Milan og Inter som er storrivaler. Er man fodbold interesseret skal man en tur til det imponerende stadion San Siro med plads til over 80.000 tilskuere og se en kamp.  Man skal ikke have højdeskræk! Se på indlægget om turen til San Siro

Middelalderborgen lå i gå
afstand fra vores lejlighed
Stemningsfyldte gader med sporvogne
Et af de smukke springvand
Rig mulighed for kunstbesøg ved
Castello Sforzesco
De helt berømte kunstnere
Romantiske omgivelser
Sforza castle

Sforzesco Castello

Den smukke borg fra 1400 tallet lyser flot op når det bliver mørkt om aftenen. Det er utroligt smukt og stemningsfyldt at gå rundt om borgen og igennem den dejlige park Sempione der ligger lige ved siden af. I området er der masser af barer, cafeer og hyggelige kroge hvor man kan sidde og nyde et glas eller en snack. På borgen er der flere museer, Leonardo da vinci havde sin gang på slottet tilbage i 1482 til 1499, hvor han er eventmager for Milanos hertug. Han malede fx nogle af lofterne i slottets festsale.

På slottet er også et Bymuseum, som er ret interessant hvis man interesser sig lidt for historie. Det udstiller bl.a sine gamle skatte. Der er også gamle egyptiske samlinger, malerier og arkæologiske rester fra Milanos historie. Derudover var det her Michelangelo arbejdede på sit sidste værk “Pietá Rondanina” inden hans død i 1564. Museerne er åbne fra tirsdag til søndag fra kl 9.00 – 17.30 og er bestemt et besøg værd.

Domkirken i Milano

En lille gåtur fra Slottet ned mod byens centrum tager cirka 15-20 minutter i turist tempo, hvor man skal regne med at blive solgt et par souvenirs undervejs. Vores erfaring med rejser i Italien er (desværre) at de kære sælgere gerne vil snyde hvor de kan, så man skal være ret opmærksom. Dog er det i Milano ikke nær så slemt som vi oplevede det i Rom. Turen fra slottet til Domkirken er super hyggelig og der er mange gamle smukke bygninger at kigge på. Kirken ligger på en stor plads, og her er virkelig mange mennesker og duer! Vi stod i kø ca 45 minutter for at komme ind i kirken, EFTER vi havde stået i kø først for at købe billetten. Man skal derfor lige planlægge sin tid den dag man vil besøge kirken. Men den er så også besøget værd, ikke alene at fornemme tiden stå stille og man kan fantasere sig tilbage til 1400 tallet, hvor man påbegyndte arbejdet med at bygge den. Alene søjlerne indenfor er gigantiske, og man bliver altså overvældet af storheden og det historiske vingesus.

Del hvis du har lyst!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *