På verdens største koralrev.
Vi ville sejle ud til Australiens største og vigtigste seværdighed, et af verdens syv naturvidundere, Great Barrier Reef. Vi havde booket en hel dags sejlads ud til et rev, hvor der var en platform, hvorfra man kunne dykke, snorkle og bade. Man kunne sejle med en glasbåd med et tilhørende undervands kammer. Her kunne man så gå ned i bunden af skibet og sidde og falde i staver over den undersøiske paradis verden, som man pludselig var trådt ind i. Som om man var kommet ind på en fribillet, fordi man næsten synes det var for meget at få lov til at være vidne til så meget naturlig og uskyldig skønhed.
Det undersøiske paradis
Det var en vidunderlig dag, solen skinnede og vinden var lun. Jo længere vi kom ud på havet, desto mere kunne vi dufte og smage saltvandet fra et af de mest komplekse økosystemer på jorden. Vi havde købt turen til halv pris fordi det var uden for sæsonen. Derfor var der ikke så mange turister med, hvilket blot gjorde vores tur endnu bedre. Vi kunne derfor frit benytte alle skibets aktiviteter. Vi hoppede i en våddragt og snorklede i det lækreste varme turkisblå hav. Vi knipsede på livet løs med det undervandskamera som vi havde købt om morgenen.
Der var et liv af fisk i alle regnbuens farver, store og små, tykke og tynde. Vi var spændt fast i en line, som gik tilbage til båden, og instruktøren havde bedt os om at tage en redningsvest på. Den frie bevægelighed var derfor ret begrænset. Hver gang man forsøgte at dykke ned under overfladen, var det som at blive suget op igen som en korkprop.
Havets fantastiske skabninger
Guiden havde på sejlturen ud til platformen, fortalt os om dyrelivet på Great Barrier Reef. Det var helt enormt så mange fiskearter man fandt her hele 1625 stk, og ud af 7 arter havskildpadder lever de 6 af dem her. Man finder også 133 haj-og stråle arter, og hele 30 forskellige arter af hvaler og delfiner, der er en kolossal mangfoldighed.
Den mest almindelige haj på disse kanter er hammerhajen, hvis hoved er formet som en hammer. Øjnene sidder strittende helt ude på hver sin side af hovedet, den ser ret uhyggelig ud. Den kan blive helt op til 5 meter, og har en elektrisk evne til at spore, hvis andre dyr i nærheden er svage eller har en defekt så de er et let bytte. Vi mødte den heldigvis ikke, selvom den normalt ikke angriber mennesker. Det er i det hele taget sjældent at hajer angriber mennesker.
Det var svært at skelne de mange forskellige fisk fra hinanden nede under havoverfladen. Men vi spottede de mest almindelige arter som papegøjefisk, damselfish, og foreller. En helt vidunderlig tur, trods lidt søsyge. Vi spottede også en hval, hvor vi var på vej tilbage til fastlandet. Lige pludselig, mens vi sad der i vores egen søsyge verden, råbte guiden at der var en hval forude, og der opstod en tumultarisk stemning.
Hvalsafari
Hvalsafari er helt unik lige på dette sted i Australien. Pukkelhvalerne har deres naturlige træk langs den Australske østkyst i perioder, hvor de opfostrer deres kalve i trygge omgivelser. Ligesom den hvide haj, er der også den hvide pukkelhval. Den kaldes for albino og er en yderst sjælden art. Den skal man skal være rigtig heldig for at se, da den kun er spottet 5 gange siden 1991. Pukkelhvalen var meget tæt på at uddø i 1946, på grund af den voldsomme hvalfangst og udnyttelse af dyrets spæk som man blandt andet brugte til olier. Den er et let offer da den er en meget langsom svømmer, men siden 1960érne har den været fredet. Dog findes den stadig på listen over truede arter. Fordi den svømmer så langsomt 2-7 km t, er dyret ideelt til at spotte fra en turbåd. I enkelte tilfælde kan den sætte farten op til 5-15 km t.
Pukkelhvalernes sang
Pukkelhvalen er et pattedyr, og kan derfor ikke trække vejret under vand, men den kan under sit dyk holde vejret i helt op til 45 minutter, men den behøver ikke komme op til overfladen for at få luft, fordi den kan opbevare ilt i dens spæklag. Den bliver mellem 12 og 18 meter som fuldvoksen, og vejer mellem 35 og 50 tons. Den kan kendes på den pukkel formede ryg, og den måde den moser sig, som en akrobat op af vandet, på med fuld kraft. Under parringssæsonen synger hannerne fortryllende sange til hunnerne for at lokke dem til sig. Sangene de synger kan vare helt op til 30 minutter og de kan høre på lange afstande.
Forskere mener at hvalens hjerne er enormt stor, og har en høj intelligens, fordi de kommunikerer gennem forskellige lyde der sjældent er ens. Når hunnerne har født deres kalve i de varme farvande, starter de deres rejse mod antarktisk og det koldere vand, som er meget rigere på deres foretrukne føde krill, små fisk og plankton, end det varme. I den periode svømmer de mellem 3.000 og 6.000 kilometer. De kan blive fra 60-70 år alt efter hvilket miljø de opholder sig i. Det er et imponerende dyr, som lever både nord og syd for ækvator, trods en næsten udryddelse i 1946, menes der nu at være en bestand på over 85.000 i verdenshavene.
En fantastisk oplevelse. Vi sejlede ud på revet fra Airlie Beach, Queensland. Læs mere om Airlie Beach her.
Læs om alle mine andre helt fantastiske oplevelser i Australien her.