Få rejsedrømmene opfyldt
Jeg er altid i gang med at spare op til den næste ferie. Simpelthen fordi det er min helt store hobby, og jeg glæder mig afsindigt, hver eneste gang jeg skal af sted på en ferie. For mig har materielle ting ingen større værdi for mig. Det er simpelthen ikke ”ting” jeg bliver lykkeligere af, men oplevelser. Læs nogle fif om at spare op til rejser her.
Når jeg bliver 85, tror jeg ikke, jeg tænker tilbage på, hvor lykkelig jeg var, da jeg var 38 og købte en Kaj Bojesen figur eller en Kæhler vase. Men jeg vil tænke tilbage på minderne og den følelse og stemning der opstod, da jeg stod på et bjerg i Thailand eller Spanien med mine unger, og talte med dem om den fantastiske udsigt, og dagens store oplevelser.
Når jeg rejser og oplever nyt, bliver jeg voldsomt inspireret over at lære om andre kulturer og, hvordan man kan leve sit liv andre steder på jorden, med helt andre grund og livs principper end vi kender dem hjemmefra. Man bliver mindre snæversynet, og får en større rummelighed og forståelse for andre mennesker og deres normer og værdier. Som privilegeret europæer, kan man have tendens til at snobbe op, og synes at de værdier man selv kommer fra, er de mest rigtige.