Vi stod op kl. 9, og spiste vores morgenmad fra Walmart, og pakkede bilen. Det var allerede hedt udenfor. Vi havde besluttet at købe billetter ved indgangen til Kennedy Space Center, da der ellers ikke ville være noget at spare ved at købe på forhånd.
En køretur på en lille ½ time, på rolige veje til Merrit Island. Der var god plads på parkeringspladsen, da vi ankom, og vi håbede at det betød at vi havde valgt en dag uden for mange mennesker. Det var nemt og hurtigt at købe billetterne. Vi gik blot til en maskine og betalte de 401 dollars, for 5 voksne, hvilket svarer til 2.786 kr.
Til gengæld var der kø for at komme igennem indgangen pga sikkerhedstjek. Og vi måtte stå i den bagende hede sol og smelte. Det var MEGET varmt. Det tog ca. 30 minutter, og tænker at man i højsæsonen kan vente meget mere end vi gjorde.
En tur ud i rummet
Vi startede med en tur i bygningen hvor man får historien om USA´s helte. Man bliver lukket ind i grupper. Skønt at komme ind i aircondition. Lokalet var stort og hult, som om man var i en boble, og da showet startede, kom der fortællinger op på væggene fra mænd og kvinder gennem historien, som har gjort sig bemærket på den ene eller anden måde.
Efter 10 minutter, åbner dørene sig og man går videre ind i et større rum, hvor man går op på et plateau og kigger mod en giga skærm, som et lærred i en biograf. Her begyndte en video fra raket opsendelser, samt historie gennem tiden om diverse mennesker, helte og ture ud i rummet.
Det var utrolig flot lavet, og man følte sig taget med ud i rummet svævende som tilskuer i en anden mystisk og spændende verden. Mens stemmer i baggrunden fortæller troværdigt om tiden fra første opsendelse til i dag. En rigtig spændende oplevelse, hvor selv teenagerne, der kan være svære at imponere, var stille og virkede opslugt.
Efter en tur i rummet, gik man videre mod en udstilling med alle astronauter gennem tiden, og billeder, og genstande fra rigtige opsendelser.
Da vi kom ud igen, gik vi rundt i parken, og kiggede på de storslåede rumraketter, der stod plantet som imponerende og sjældne bygningsværker side om side.
Bustur til kontrol rummet
Kennedy Space Center og hele området omkring Nasa er gigantisk stort, i alt 570 km2, og fungerer som en hel by, samt tilhørende naturpark. Der er rigtig meget dyreliv derude. Vi hoppede på en bus ud til affyrings området, hvor vi kunne komme ind og se en enorm rumraket, samt selve kontrolrummet, hvorfra de styrer opsendingerne.
Her sad vi på tilskuerpladserne og så en video opsendelse af Apollo 11 fra 1969. Det var helt vildt, og lige bagefter går man direkte ud i en gigantisk Hall, hvor der “ligger” en kolo enorm rumraket, som tager pusten fra en af ren målløshed.
Efter busturen kom vi tilbage til Kennedy Space Center, hvor vi gik i simulator for at prøve hvordan det er at blive skudt ud i rummet. Jeg var lidt nervøs, da jeg lynhurtigt bliver køresyg, men da vi ikke skulle dreje rundt, men kun mærke MAX Q trykket, turde jeg alligevel.
Fedt at mærke hvordan en fart på 7.000 km t føles. Og det var en god oplevelse, men vanvittigt at mærke de kræfter der er i sådan en stor maskine, når den letter. Vi mærkede også det øjeblik, hvor raketten afkobles og når ud i kredsløbet. En stor og rigtig oplevelse vi havde, som kan anbefales.
Roadtrip mod Miami
Hen af eftermiddagen, orkede vi ikke gå rundt i Kennedy Space Center mere pga varmen, og besluttede os for at starte bilen og køre mod Miami. En tur på ca 3 timer. Dvs vi ville nå frem i fin tid, inden det blev for sent.
Det gik fint, og vejen var nem og lige ud, indtil vi skulle dreje fra og jeg drejede forkert. Det betød en omvej på 130 km, fordi det ikke var muligt at komme af motorvejen igen. Vi troede det var løgn. Det var kun tilladt at vende på motorvejen, hvis man var udrykningskøretøj, og jeg turde simpelthen ikke tage chancen.
Ungerne tog omvejen fint, og vi var lykkelige for at det ikke var små børn vi havde på bagsædet. Pedalen fik lidt ekstra gas, og der var lidt stille i bilen den næste time. Ca 1 time inden Miami, stoppede vi ved en motorvejsrestaurant for at spise aftensmad. Og det er altså smart med de food courts når man har 3 børn der alle vil have noget forskelligt. Så det blev både burger, salat og pizza.
6 sporede motorveje
Jo mere vi nærmede os Miami, jo vildere blev trafikken. Selvom det var en torsdag aften, var der rigeligt med trafik, og det var en smule stressende, for vi blev overhalet både inden og uden om i et væk. Jeg forsøgte at blive i midten, så i de 3 midterste spor, for at undgå for meget stress. Det var nogenlunde nemt at finde den rigtige afkørsel til vores Hotel, som faktisk lå lige da vi drejede af motorvejen i bydelen Brickell. Vi fandt også parkeringshuset efter at have kørt rundt om blokken et par gange. Skønt endelig at være kommet frem, og rart at kunne parkere i et parkeringshus, frem for gaden.
På hovedet i seng.
Ved ankomsten var der lidt problemer, da hotellet troede vi ville ankomme dagen før. Det var den besked, de havde fået fra booking.com. Så der var sket en fejl. Vi var nervøse for om de overhovedet havde plads til os, for ingen af os orkede at skulle ud og finde et nyt hotel, men gudskelov blev det fikset.
Hotellet var super lækkert, og vi fik en skønt hotelværelse på 4. sal med udsigt til pool og by. Vi fik 2 queensize senge og en sovesofa, hvilket var perfekt til os 5. Et lille køkken og køleskab så vi kunne have kolde drikkevarer og lave en kop kaffe. Vi var trætte og faldt godt i søvn, og glædede os til at have 3 nætter i Miami.
Retur til alle andre indlæg fra vores USA tur HER.