Familieferie til Hamborg med børn I sommerferien 2019. Vi havde besluttet at tage på en storbyferie med ungerne. Det skulle ikke være luksus, da rejse budgettet var lidt skrabet på grund af vores rundrejse i Thailand tidligere på året.
Hamborg er Tysklands 2. største by og ligger ca. 2 timers kørsel fra grænsen. Min søn på 12 år er født i Hamborg i 2008. Byen er den 8. Største i Europa, og havnen er kæmpemæssig og nogle af verdens største containerskibe ligger til her. Der bor ca. 1,8 millioner i Hamborg by. I hele regionen Hansestad Hamburg bor ca. 5 millioner, altså ligeså mange som i hele DK.
Havnen er et kæmpe knudepunkt for en stor del af de varer der kommer fra de fjerne verdens dele, og herfra transporteres videre rundt i hele Europa. Man kan komme på utallige båd rundfarter i havnen, i Speicherstadt området og der er rigtig meget man kan få en hel dag med bare at gå og se på. Man kan vælge alle mulige forskellige ture, fra helt enkle turist ture, til cruises med dinner til party både. Man kan få det hele.
Vi havde valgt at tage toget fra Horsens, så kunne vi hygge i toget og ikke stresse over parkering. Det var super fint og en behagelig rejseform og heller ikke ret dyrt, vi fik orange billetter og kom af med 1635 kr. I alt tur-retur inkl. pladsbilletter for 6 personer. Vi havde købt billetter hos DSB.
Overnatning
Vi havde besluttet os for at vi skulle have en på opleveren. Så vi havde booket et ret billigt hostel 3 overnatninger lige midt på reeperbahn. Man må sige kvarteret ikke var for sarte sjæle og vores unger fik da også noget at kigge på, der var ludere,tiggere og hjemløse på hvert gadehjørne, Vi havde booket på A&O Hostels på Reeperbahn, det var ret billigt og vi kunne bo sammen alle 6 på samme familie værelse. Værelset var ret slidt og skabene var i stykker, det fungerede, men var bestemt ikke luksus, men til gengæld super centralt og vi kunne gå rundt til mange ting. Vi tilkøbte morgenmad, det var heller ikke ret dyrt.
Vi havde udvalgt tre ting vi SKULLE se/opleve i Hamburg og ellers bare hygge resten af tiden. De tre ting vi havde udvalgt var Miniature Byen i Speicherstadt, Chokoladefabrikken og så ville vi finde et sted at bade, da der var over 30 grader, vi var der i juli måned.
Chokoladefabrikken
Den første dag gik vi fra hostellet til Chokoladefabrikken. Det var en superfin gå tur op ca. 2,5 km og der var en masse at kigge på undervejs. Se ruten på kortet, vi gik en lille times tid med stop undervejs til billeder osv. Da vi kom frem skulle vi vente lidt i kø, da man får en bestemt tid til rundvisning. Vi fik den guidede tur på engelsk. Det var super fint, man hører om kakaoens oprindelse og historie. Midt i programmet kommer man ind i et lokale/køkken, hvor man så skal fremstille sin egen chokolade. Ungerne synes det var rigtig sjovt, selv de store på 13. Man får selvfølgelig også lov at smage på forskellige slags chokolader, mælke chokolade, hvid chokolade og mørk osv.
Vi brugte resten af dagen på at gå en tur igennem strøget og kigge på butikker. Hele området fra hovedbanegården og ned til Binnenalster, Europa Passage, Rådhuset og Jungfernstieg er rigtig hyggeligt, og der er masser af butikker, shoppingcentre cafeer og restauranter. Vi sluttede dagen af med at spise på havnen “am alten elbtunnel” det var super lækkert og det gode ved at gå ud i spise i Tyskland er, at det er noget billigere end i Danmark. Det betyder lidt når man er seks mennesker afsted.
Chokolade smagning Efter besøg på chokoladefabrikken Aftensmad på Havnen
Miniatureland
Næste dag efter morgenmad på Hostellet, havde vi booket billetter til indgangen Miniatureland. Det foregår sådan at man skal reservere tid, ellers risikerer man at stå i kø rigtig længe. Vi gik derhen igen, via en ny rute, for at få set byen undervejs. Da vi kom frem skulle vi vente ca 1/2 time for at kunne komme ind, der var rigtig mange mennesker. Så det er vigtigt man får bestilt billetter på forhånd. Men det var en god oplevelse, der er rigtig meget at se på og man kan længe stå og falde helt i staver. Der er så mange detaljer og man får et glimt af hele verden i mini format, det er ret fascinerende.
Det er den største modelbane i antal i hele verden. Der er fx brugt over 10.000 togvogne i hele udstillingen, over 15.000 meter sporlængde, 4.300 bygninger, 130.000 træer og 9.200 biler og sådan kunne man blive ved. Der er miniature udgaver af Norden, Italien, Usa, Østrig og det centrale Tyskland og Venedig. De bygger fortsat, så der kommer hele tiden flere og flere lande til. Bl.a. venter Sydamerika og Monaco. Indgangsprisen er 20 euro for voksne og 12,50 for børn under 16 år.
Badesø
Den sidste dag i Hamborg var der over 30 grader, og ungerne orkede ikke at gå for meget rundt mere. Så vi besluttede os for at tage U-bahn ud til en park, hvor der var en sø, hvor man kunne bade. Det var skønt at komme ud af byen og nyde den blå himmel. I Hamburgs Stadtpark kunne vi også købe is, drikkevarer og lidt at spise. Der var fint stille vand og en ø med rutsjebane til ungerne, der var også tilknyttet livreddere.