I privatfly over Fraser Island.

Søster og jeg købte en udflugt med en enkelt overnatning på Fraser Island. Modsat min sidste tur til øen, var der lidt mere luksus denne gang. Vi skulle med en bus rundt på øen med en guide, og have en overnatning på et af øens resorts, det var længe siden jeg havde boet så fint. Guiden var en ældre herre, som vi mente var blevet inspireret lidt af vores egen B.S Christiansen. Han både lignede og talte ligesom ham. Han hed Dave, og var vel i starten af halvtredserne. Han havde den klassiske tur guide safari hat på, som når man ser udsendelser fra fjerne lande, hvor farmerne halv svedige rykker på hatten for at undgå at solen brænder for meget på den sarte hud. Han var iført grøn poloshirt med tilhørende khakifarvede shorts, og gode solide vandresko.

Mangrove og kæmpe træer

Vi badede i Lake Mckenzie, og Lake Wabby, og var på en vandretur med vores gruppe i den frodige regnskov nær Giganternes dal. Et sted, hvor træerne er så høje at de fylder hele himlen når man kigger op. Satinay træerne der står i “Valley of Giants”  stammer tilbage fra dinosaurer tiden. Og nogle af dem som lever endnu er over 1200 år gamle og måler seks meter i diameter, så det er helt berettiget at kalde dem for giganter.

Hvis nu Troels Kløvedal havde valgt at besøge denne fantastiske sandø, verdens største, eller Australien i det hele taget, ville han have opdaget at disse gigant træer blev brugt til at opføre suez kanalen med i perioden 1859 til 1869. I den selvsamme kanal, hvor han sejlede igennem med Nordkaperen tilbage på sin jordomsejling fra Tahiti til Thyborøn i 1978. Gad vide om han vidste, at kanalen blev bygget af tømmer fra Fraser Island. Og at træets harpiks er helende overfor kroniske sår, som jeg ved, besætningen på nordkaperen til tider var plaget af, under de lange rejser i tropevarmen, hvor sår har svært ved at heles. 

Helligt vandhul

Vi stoppede ved Eli Creek, en kæmpe ferskvandssø der pumper fire millioner liter vand ud i havet i timen, et helt utroligt naturvidunder. Man kan bade i det klare rene vand, som snor sig gennem et smukt vandløb med frodige træer, buske og palmer på hver side af bredden, for til sidst at løbe videre ud i havet.  Vandet filtreres i sandbunden af vandløbet gennem hundrede år, og er derfor noget af det reneste vand på jorden.

I gamle dage blev de lokale Butchulla- aboriginals børn døbt ved denne bæk, som i det hele taget var et vigtigt religiøst vartegn og af stor betydning for dem. Under vores frokost pause på stranden ved Eli Creek, fik vi minsandten besøg af en stor voksen dingo, den holdt sig på afstand, men vi fik hurtigt spist vores sandwich, for at den ikke skulle blive alt for interesseret. Det var fedt at dingoen kom forbi, og søster fik den oplevelse med, man har ikke rigtig oplevet Fraser Island uden at have mødt en dingo.

Minifly over den mystiske Ø

Den absolut bedste oplevelse på øen, var en privat flyvetur sammen med fire andre. Det var to midaldrende ægtepar fra vores tour gruppe. Det var et fint lille en motors fly, med en propel på næsen, ni meter lang, og et vingefang på 12 meter, plads til syv passagerer, og en topfart på 241 km t. Det var lidt en dyr fornøjelse, men hvornår ville vi få denne mulighed igen. Og vi blev enige om, at man skal leve livet mens man har det.

Godt spændt fast, og med lidt svedige håndflader, lettede det lille fly fra den store brede sandstrand. Og hurtigt blev virkeligheden nede på jorden forvandlet til et miniature paradis, som var det et udstillingsvindue på et naturhistorisk museum. Vi knipsede løs på vores kamera fra luften af det lille larmende fly. Det var smukke billeder over hele kysten af Fraser Island. Vi kunne følge de store hvide brusende bølger ramme den rene lysebrune sandstrand.

Skibsvraget fra krigen

Det var en klar og solrig dag, og vi bildte os selv ind, at vi kunne se de store pukkelhvaler nede i det store grønne hav med skum på bølgetoppene. Vi fløj forbi det kendte skibsvrag S.S. Maheno, som lå der midt på stranden og som langsomt bliver fortæret af de angribende bølger fra koralhavet.  Vi kunne se en tourbus holde på stranden ved siden af vraget, og at folk bevægede sig langsomt rundt om skibet for at tage billeder.

Vi fløj forbi Lake Wabby, som vi havde besøgt dagen før, og som nu bare lignede en dråbe i en skov oppefra de luftlag vi befandt os i.  Vi tog billeder af de kæmpe store sandklitter, som landskabet har skabt gennem tusindvis af år. Sandklitterne er farlige at bevæge sig i, da man ikke ved, hvad der gemmer sig under sandet. Og der er sket mange ulykker, fordi folk ikke har haft respekt for naturen. Sanddynerne skabes af vind og vejr der transporterer sandet og skaber de helt naturlige dyner. Først når der er etableret en plante rod og en fast struktur i sandet, bliver grunden stabil, det kan tage flere tusind år. Derfor skal man holde sig til de markerede veje og ruter for at undgå uheld.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Must see

Jeg vil til enhver anbefale et besøg på Fraser Island, hvis man er til magisk naturskønhed der stammer fra millioner af år tilbage. Her er historie, stemning, mystik og fantastiske smukke oplevelser, og et dyreliv ud over det sædvanlige. Fraser Island er som at træde ind i et eventyr, som man har svært ved at slippe igen. Læs mere om øen her.

Læs mere om oplevelser på Fraser Island her.