Kærestetur til Berlin

Storbyferie i Berlin.

Vi har en der er meget historie interesseret i familien, så Berlin er jo et mekka og et must at besøge. Der er et omfattende udvalg af museer, seværdigheder, pladser og monumenter i Berlin. Der skulle derfor planlægges lidt på forhånd, hvis der skulle være tid til det hele.

Info om Berlin

Berlin er Tysklands største by og også hovedstad. Der bor ca. 1,7 millioner. Byen ligger i det østlige Tyskland, og i delstaten Brandenburg. Fra Berlin er der faktisk kun 70 km til den polske grænse. Floden Spree løber gennem Berlin og er 400 km lang. Berlin er et stort stykke verdenshistorie, da det bl.a. var her 2. Verdenskrig startede og sluttede for den europæiske del.

Checkpoint Charlie

Berlin blev bombet utallige gange under krigen indtil krigens slutning den 2. Maj 1945, hvilket kan ses på byens mange gamle og nye bygninger. Fra 1949 blev Østberlin som hovedstad delt op i 4 zoner. Den franske, amerikanske, britiske og sovjetiske. Opdelingen blev tydeligere i 1961, da man valgte at bygge den 155 km lange Berlinmur. Muren delte byen yderligere, og der var stor forskel på levestandarden i de forskellige zoner. Muren blev først fjernet 9. November 1989 fordi DDR brød økonomisk sammen.

Museum ved Checkpoint Charlie
Bernauer Strasse

Transport og overnatning

På vores afrejsetidspunkt var der ingen fly fra Billund, ingen billige i hvert fald. Så vi valgte at tage bilen. Fra vores bopæl er det en tur på ca. 6 timer. Man skal huske at have et miljø certifikat i bilens rude, ellers kan man få en bøde for at køre i storbyerne. Vejene er fine, og når Hamborg er passeret, er der ikke meget trafik.

Vi havde igen valgt at booke en lejlighed, som vi fandt via Aibnb. Det var en lejlighed i Prenzlauer berg kvarteret. Et super dejligt og populært kvarter, i kort afstand til de fleste seværdigheder. Vi fandt et P-hus 10 minutters gang fra lejligheden, hvor den kunne stå i sikkerhed. Det kostede os 5 euro pr dag. Prisen i dag er steget til 8 euro, hvilket stadig er ret billigt. Se link til parkeringshuset her.  For lejligheden betalte vi i alt 2800 kr. Vi boede her markeret på kortet.

Kort over Berlin og hvor vi boede markeret med rød cirkel
Del hvis du har lyst!

One thought on “Kærestetur til Berlin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *