Seværdigheder i ROM

Peterskirken og Vatikanet.

Peterskirken må man heller ikke springe over når man er i Rom. Her skal man også købe billet på forhånd ellers kan man stå længe og vente. Peters kirken er verdens største og nok også mest berømte kirke. Den er bygget lige oven på Apostelen Peters grav og selvfølgelig deraf navnet. Kirken blev bygget i 322-333 men efter 1200 års brug var den så slidt ned at man måtte bygge en ny, og det arbejde påbegyndtes i 1506 og det er den Peterskirke som vi ser den og kender den i dag.   

I 1547 overtog  Michelangelo ansvaret for den arkitektoniske del af kirken og han arbejdede på den i 17 år uden noget honorar for sit arbejde. Kirken stod først helt færdig i begyndelsen af 1600 tallet, og det var Bernini der satte sit præg på den indvendige udsmykning af kirken. Kirken er næsten 200 meter lang indvendig og virkelig smuk indrettet med store søjler, malerier, døbefont og alter. Man kan komme op i kuplen og nyde den fantastiske udsigt over pladsen og byen, men kan også se over til Vatikanet som ligger ved siden af Peterskirken. 

Mad og Shopping

Man spiser ekstremt godt i Italien, det er ingen hemmelighed. Pasta og Pizza får man ikke bedre andre steder i verden og så koster det ikke ret meget sammenlignet med danske priser. Den sidste dag vi er af sted bruger vi altid på shopping eller afslapning. Derfor gik vi efter shopping områderne. Her gik vi til shoppinggaden ”via del corso”som er den længste shopping gade, hvor man finder alle de velkendte internationale brands.  Prisniveauet er det samme som i Danmark. Vi gør meget ud af at holde gode pauser, fordi man går rigtig meget. Derfor har vi ofte kaffe eller drinks pauser, og heldigvis er der i Rom en cafe eller var rundt om hvert gadehjørne, og igen koster det ikke en bondegård.

Et godt råd!

Overordnet set er Rom et af de mest fantastiske storbyer vi har besøgt. Dog er der en negativ side, som vi desværre oplevede flere gange. Måske på grund af mængden af naive turister (os selv incl.) blev vi desværre snydt flere gange.

Den første gang på restauranten hvor tjenere uheldigvis lige var kommet til at sætte 10 euro for meget på regningen. Anden gang udenfor Colosseum kom en udklædt italiener som skulle forestille en kriger og bad os holde hans sværd. Vi hjalp manden da han bad os om det, men det ville han have 20 euro for, og vi slap ikke fra ham før vi havde betalt!

Sidste dumme oplevelse var da vi skulle med en taxa til lufthavnen og havde aftalt hvilken lufthavn. Chaufføren kørte bevidst til den forkerte, så vi måtte betale 100 euro for at få ham til at køre den rigtige vej. Utrolig let snydenummer når man har travlt og skal nå et fly. Derfor skal man virkelig passe på ikke at blive snydt, hvilket egentlig er ret trist at man ikke kan stole på folk.

Del hvis du har lyst!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *