Khao Sok, verdens ældste regnskov

På tur i Thailands ældste regnskov.

Desværre var 2 af børnene blevet syge, så en voksen måtte blive tilbage ved dem, men vi andre tog afsted.

Vi havde bestilt udflugten på hotellet på forhånd. Turen gik i små busser i mindre grupper. Vi var sammen med andre rejsende familier med børn, også danskere. Vi startede med at køre en time til en lille landsby, hvor vi kunne gå og handle lidt og købe snacks. Herefter gik turen videre til den lille båd plads, hvor de karismatiske longtail både lå og ventede.

“havnen til nationalparken”

Regnskov med kalkstensklipper.

Bådturen ud til vores første stop, er fyldt med skumsprøjtende vand og man skal holde godt fat for der er fart på. Det er et ufattelig smukt sceneri vi sejler forbi, og man bliver meget ydmyg over denne fantastiske rige natur. Der er varmt og høj fugtighed, så det er dejligt at blive blæst igennem.

Vi sejler i en smaragd grøn sø, med “bjerge” som består af 160 millioner år gamle kalksten, der stritter højt op i luften. De er nærmest dramatiske, men utrolig flotte, næsten magiske. Nationalparken indeholder også en kæmpe rigdom af plante og dyreliv som er fredet. I junglen fines et utal af fuglearter, men også dyr som vilde elefanter, leoparder, tigre, solbjørne og gibbonaber. Mens vi sidder i longtailbåden prøver vi at spotte nogle aber, og vi er heldige at se nogle i de fjerne træer inde på land.

Besøg i kalkstengrotte

Vi gjorde stop for at vandre igennem noget af junglen, for at komme på på en anden siden af søen. Herfra skulle vi i en ny lille båd, jeg ville kalde det for en tømmerflåde, for at sejle ud til en grotte, hvor vi bl.a. skulle spotte edderkopper. Vi fik pandelamper på, og guiden førte an, mens vi blev bedt om at træde forsigtigt. Det var spændende, selvom ungerne var en smule betænkelig med det at der skulle være mange edderkopper og flagermus. Læs mere om vores Thailand tur her.

ingen panik
der var et flot eksemplar
edderkopper, nej tak

Del hvis du har lyst!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *