Sammen med Ayers Rock var Great Barrier Reef, to af de ting jeg havde glædet mig mest til at se og opleve i Australien. Whitsundays var derfor et mål for turen. Vi bookede derfor en 2 dages tur med en stor sejlbåd.
Verdens største koralrev
Revet, som er et af verdens syv levende naturlige vidundere, sammen med Mount Everest, Victoria Falls, Grand Canyon, Nordlyset, Paricutin og Rio de Janeiro Havn, og ikke findes noget andet sted i verden, er i stor fare for at forsvinde på grund af den globale opvarmning. Temperaturerne stiger i verdenshavene, og det gør, at de ekstremt følsomme koraller simpelthen dør, hvis de ikke kan bibeholde den rigtige temperatur. Korallerne er livsvigtige for det undersøiske dyreliv og holder økosystemet i balance. Ligesom træer og planter er nødvendige for livet og økosystemet på landjorden.
Revet er enormt, og strækker sig 3.000 km langs Queenslands østkyst, og måler 65 km på det bredeste stykke. Det er så stort at det kan ses ude fra rummet, til sammenligning er det så stort som hele Tyskland. På strækningen fra nord til syd tælles der over 2.900 rev og 900 øer. Forskere anslår at det er over 20 millioner år gammelt. Det menes at de første mennesker, som var i kontakt med revet var aboriginals, som naturligt brugte revet til at fiske og jage i.
UNESCOS Verdensarv
Det er derfor her man skal dykke og opleve det gigantiske undersøiske paradis, som rummer over 400 forskellige levende koraller. Revet har den største samlede koralbestand, noget sted på jordkloden. Derudover finder man både på og langs revet én stor familie af delfiner, krybdyr, fugle, bløddyr, og 1500 forskellige tropiske fisk. Det er lykkedes at finde muslinger der var over 120 år gamle. Revet er et elsket yngleområde for de gigantiske pukkelhvaler, og den truede havskildpadde “sea cow”. I 1981 blev hele Great Barrier Reef føjet til natur verdensarv listen af UNESCO.
Et stort tropisk Ø -rige
Whitsundays består af 74 tropiske øer der ligger mellem Townsville og Mackay på Australiens østkyst. Alle øer udgør tilsammen én stor nationalpark. 70 % af den bliver vel bevaret og beskyttet af myndighederne, for at undgå for meget slid fra de 500.000 turister der besøger området hvert eneste år. Tilbage fra sidste istid for 30-50.000 år siden, steg vandet i havet og vulkanernes toppe omdannedes til en masse små eksotiske øer, som nu også er dækket med regnskov.
Kaptajn James Cook kom forbi med sit skib i 1770 og navngav passagen mellem de to nordligste øer for Whitsundays. I 1920érne kom krydstogtskibe til og få roede ud til nogle af øerne, for at indsamle frugt og gå på opdagelse. Men først i 1962 blev der åbnet op for nemmere tilgang til øerne, da der blev etableret vej til Airlie Beach på fastlandet.
Vi blev sejlet til Whitehaven Beach, Whitsundays, som er en perle ø, omgivet af koralrev og de lækreste hvide strande med regnskov der går helt ned til vandkanten. Vi blev sejlet i land i nogle små motorbåde og måtte gå tværs over den lille bitte ø, for at komme om på den rigtige side af Whitehaven Beach.
Babyhajer
Da vi endelig nåede frem var det simpelthen så fuldkommen magisk. Det var så smukt og fantastisk det syn, der mødte os. Stranden lignede at den var lavet af hvidt blødt vaskepulver. Vandet var så rent og turkisblåt, at man blev overbevist om, at de luksuriøse billeder i rejsekatalogerne, der ligner postkort af uvirkelige paradisstrande, rent faktisk findes. Vi havde fint vejr og vandet var så enormt klart og rent.
Vi havde fået udleveret stinger suits, fordi det var sæson for Jellyfish. Sæsonen er fra november til maj. Vi gik ud i vandet og opdagede pludselig nogle små baby hajer, som svømmede omkring benene på os. Jeg prøvede at få fat i en, men de var alt for hurtige. De var ganske ufarlige, og det var en fantastisk oplevelse at stå med de smukke skabninger mellem benene.
Læs om andre store oplevelser i Australien her.