Rejse til Orlando Usa, Dag 1

Vi havde valgt at tage en overnatning i KBH, for ikke at stresse og ramme ind i evt. tog aflysning på dagen, den 27 juni fra Horsens til KBH Lufthavn.

Vores afgang fra KBH Lufthavn var kl. 12.25. Vi havde booket en nat på et hostel på Nørrebro A & O Hostel, hvilket var et 6 mands værelse og ganske udmærket for en enkelt nat. Vi havde morgenmad med i bookingen og kostede i alt 1.590 kr. Det er et budget hotel, men helt ok og rene store værelser med toilet og bad. Kun 300 meter fra vores hostel fandt vi en restaurant, hvor vi kunne få aftensmad. 

Næste morgen hoppede vi i metroen mod lufthavnen, og det tog ca. ½ time med et enkelt metro skift. Man skal ikke køre uden billet, vi blev tjekket på hver tur både ud og hjem. Så det kan ikke betale sig at lade være.

Rejse til Orlando Usa, dag 1 – A&O Hostel
Rejse til Orlando Usa, dag 1 – KBH, Nørrebro

Air Canada mod USA

Det gik let i CPH lufthavn, men vi var der også i god tid, ca 2 ½ time før afgang. Vi betalte for en check in kuffert på 23 kg, og det kostede 485 kr, for hele turen til Orlando. Vi fik lov at tjekke 6 håndbagager ind gratis. Jeg vil kun anbefale at tjekke HB ind, hvis man har god tid (minimum 2 timer) på mellemlandingen, da det ikke er sikkert at de kan nå at blive lastet til næste forbindelsesfly. Vi havde ca 4 timer i Toronto, hvilket var ok. 

Vores fly med Air Canada mod Toronto, gik til tiden og turen var super god. Lækker mad og fri bestilling af drikkevarer. Masser af god underholdning, og en rar og sikker følelse ombord på flyet med udmærket comfort. 

Cph Lufthavn
Rejse til Orlando Usa, dag 1
CPH Lufthavn

Da vi ankom til Toronto, skulle vi igennem immigration. Vi havde frygtet det værste, men det gik mirakuløs let. Der var INGEN kø nogen steder. Og man kunne tydeligt fornemme på de kø delere der stod ensomme og fortabte i den store hall, at der til tider kunne være tumult her. Men vi var drønheldige og gik direkte igennem. Vi skulle vise pas, og afgivet et billede samt fingeraftryk og så var vi videre. Det tog 5-10 minutter for os alle 5, og ingen ville se andet dokumentation. Både ETA og Esta var registreret i passet. 

Da vi skulle lette fra Toronto blev der en mindre forsinkelse, da nogle passagerer valgte at stå af, af en eller anden grund. Men da de havde bagage skulle det først findes. Det gjorde at vi sammenlagt blev 1 time forsinket. 

Lys over Orlando
Anders laver fingeraftryk, Immigration Toronto

Vi landede i Orlando kl 22 lokal tid, altså kl 04.00 DK tid, så vi var godt trætte. Vi var spændt på om vores bagage var med, og om biludlejningsfirmaet stadig var åben. På vores rejse til Orlando, Usa var vi var heldige igen. Bagagen kom på 10 minutter og da vi fandt køen til biludlejning, var der 0 i kø. Og igen kunne man se at kølederne var store, og man sagtens kunne vente timevis her, hvis man ankom på et uheldigt tidspunkt. Men igen var vi heldige på vores rejse til Orlando,Usa

Vi blev mødt af en helt igennem sød og rar amerikansk kvinde, som var, præcis som man har set på film. Hun spurgte ind til os, hvem vi var, hvad vi skulle, og kom med masser af egne råd og historier. Hun nævnte, at det var regnsæson. Hun kom selv fra Miami, og bad os passe på hvis vi kører når der kommer en regnskyl, da det kan være voldsomt. Hun sagde, at det bedste var at køre ind til siden og vente til det gik over. Hun bøvlede dog længe med vores mastercard, da hendes scanner var fra 1800 tallet, og det krævede lidt varme hænder, spyt og 6 forsøg inden den kunne registrere det. Vi blev lidt svedige, da vi godt vidste, at vi ikke kunne få bilen uden sikkerhed med et kreditkort, og vi havde ikke andre med. Så husk det MC! 

Da vi kom ud af terminalen, blev vi ramt af en voldsom mur af varme, temperaturen var 31 grader, kl. 23.30 og det var en meget fugtig og klæbende varme. 

Vores minivan

Vi fik en super lækker minivan. Da vi kom ud på parkeringspladsen, måtte vi frit vælge mellem 5-6 biler, så ungerne fik lov at vælge. En stor rummelig bil med plads til 7 prs, lædersæder og automatgear. Klokken var ved at være midnat da vi endelig ramte motorvejen mod Cape Canaveral. Det var nogenlunde let at finde den rette vej, vi kørte forkert en enkelt gang, men yes endelig på vej!

Ankomst til SAS Radisson

På vores rejse til Orlando Usa, havde vi købt abonnement til vores tlf. der dækkede USA mens vi var der, så for at finde vej brugte vi blot google maps, hvilket fungerede udmærket. På google kan man også se hvilke veje der kræver vejafgifter, hvis man vil undgå dem. Vejene var fine, og speed limit 60 mph, og vi kunne drøne lige igennem de steder med vejafgift, hvor vores sunpass i bilen blot blev affotograferet. 

SAS Radisson at the Port
Hotel Værelse i Cape Canaveral

Køreturen fra Lufthavnen i Orlando til Sas Hotellet, var ca 40 minutter. Køreturen var virkelig let, og det var nemt at finde. Vi parkerede lige udenfor indgangen og fik hurtigt tjekket ind. Det var stegende varmt, og man ville ikke overleve uden aircondition nogen steder. Vi fik vores hotel værelse, men der manglede en seng, som vi dog hurtigt fik leveret. Ellers var det et super fint værelse, med et lille køkken og køleskab. Vi gik på hovedet i seng kl. 02.00 efter en meget lang dag.

Tilbage til de andre blogposts HER

Del hvis du har lyst!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *